Spar tid og penge med styret underboring

G. C. Entreprise har mere end 30 års erfaring med styret underboring – en fremtidssikret og økonomisk effektiv metode til at bore og lægge rør og ledninger i jorden.

Vi hjælper både private og offentlige virksomheder, forsyningsselskaber, kommuner, andre entreprenører og private med alle former for styret underboring – uanset projektets kompleksitet og størrelse.

Styret underboring kan blandt andet anvendes ved nyanlæg og renovering af vandledninger, etablering af elkabler, fjernvarmeledninger eller kloakledninger.

Det er ikke nødvendigt at grave jorden op oven på rør og ledninger i området, hvor der bores. Metoden kaldes også NO DIG og kan især være nyttig, når der er tale om en strækning, hvor det er vanskeligt eller umuligt at udføre traditionelt gravearbejde, for eksempel ved jernbanestrækninger, motorveje, eller fra fastland til øer.

Styret underboring giver minimale gener

Opgravning i forbindelse med renovering og nyanlæg af rør og ledninger under jorden medfører ofte store gener for beboere og ansatte i det berørte område.

Styret underboring foregår udelukkende under jorden, og generne er derfor minimale.

Som regel er der desuden både tid og penge at spare ved at vælge en opgravningsfri metode. Vi undgår helt at skulle omlægge trafikken og opgrave og reetablere grønne områder.

Optimalt boremudder

Styret underboring foregår ved, at vi monterer et borehoved på den ledning, der skal renoveres eller anlægges. Ved hjælp af boremudder pumpes den overskydende jord ud, mens boringen skrider frem.

Boremudderet skal have et bestemt blandingsforhold, før det stabiliserer hullet. Vi har gennem årene perfektioneret vores boremudder, så vi i dag kan bore så effektivt og hurtigt som muligt.

G. C. Entreprise har egen maskinpark med de nyeste maskiner inden for styret underboring og NO DIG. Vi har et stort udvalg af forskellige maskiner og kan tilbyde alle former for opgravningsfri boringer.

Styret underboring i hele Danmark

Vi er certificeret jf. Kontrolordning for styret underboring og kan løse de fleste opgaver relateret til styret underboring og NO DIG i hele Danmark, herunder også med pipebursting og relining.

Er du interesseret i at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os for en dialog om dit NO DIG-projekt.

Kontakt G.C. Entreprise